I alarmberedskab juleaften

Først vil jeg ønsker jer alle en rigtig glædelig jul. Jeg håber I har haft en skøn juleaften og har nydt første juledag.

Min juleaften var rigtig hyggelig, men mit indre system var totalt på overarbejde, og det vil jeg fortælle jer lidt om. Jeg har i flere måneder vidst, hvad vi skulle juleaften, og jeg har været meget nervøs for, hvordan det skulle gå. Vi var 17 mennesker sammen fem børn og 12 voksne, det er jo ret mange, men det synes jeg også er rigtig hyggeligt. Det der gør det svært for mig at være i det og slappe af, er at jeg er mor til skønne Victoria på et år som I ved. Dino og jeg lever meget stille og roligt, vi elsker at være sociale og have gæster men helst om dagen. Lige siden Victoria kom til verden, har vi prioriteret at være hjemme med hende om aftenen. Vi køre fuldstændig faste putte ritualer, og det fungere for os. Der har været et par få undtagelser, hvor vi er kommet sent hjem, men det er måske to gange, og det har været da Victoria var meget mindre. Så tanken om at skulle få Victoria til at sove ude om aftenen i sin barnevogn, har stresset mig i lang tid.

Victoria klarede dagen igår så flot, og vi fik puttet hende ved 19.30 tiden, men hun sov nok kun en times tid, så vågnede hun, og blev meget urolig. Jeg blev stresset med stort S! Hele mit system var i alarm beredskab, og min krop reagere med stress symptomer. Hjertebanken, svedeture og katastrofe tanker. Jeg synes, det er møg hårdt ikke bare at kunne slappe af i det, og jeg bebrejder mig selv for ikke at kunne tage det mere roligt, nu har jeg trods alt været mor i over et år… Men nej skræk senarierne begynder at tage form i mit hovedet. Puha!!! Lige her ved jeg ikke hvad jeg skulle have gjort uden Dino! Han tog styring, og det havde jeg brug for. Victoria kom op og var faktisk ret glad, hun havde fået en lur, så hun kunne lidt igen. Hun endte med at være med til at danse om juletræ og pakke gaver op, dog i nattøj og ikke i sin fine julekjole, men pyt med det.  Men kl 23 var hun FÆRDIG og panikken bredte sig igen i min krop! Vi skulle bare hjem nu! Heldigvis igen tog Dino styring fik pakket os sammen, pakket bil og fik os afsted ❤.

Da vi kom hjem en times tid senere, var Victoria faldet i søvn i bilen, og vi kunne bære hende sovende ind i seng, og så kunne jeg mærke tårerne presse sig på. Jeg var virkelig ked af det! Hvorfor f… skal jeg have det sådan? Jeg har virkelig søgt hjælp mange steder, prøvet med positive tanker, og virkeligt snakket med mig selv, men det rykker bare ikke, og det er en kæmpe sorg.

Jeg ved, jeg er særlig sensitiv, og der er ting jeg ikke deltager i pga det, og det i sig selv er et afsavn. Men jeg ved simpelthen ikke, hvad jeg skal gøre ❤…

Men bortset fra det havde vi en god juleaften, jeg var sammen med mennesker, jeg elsker meget højt, og jeg fik mega gode julegaver Hihi… Dagen Idag har vi brugt herhjemme bare os tre. Vi har slappet af og bare været trætte og nydt hinanden. Vi har været ude at gå en tur, hvor Victoria fik prøvet sin nye cykel hun elsker den ;-).

Dette er et meget følsomt emne for mig, og nu er I blevet lukket lidt ind i hvorfor jeg nogen gange har det svært ❤.

Er hun ikke dejlig? 🙂

 

 

FØLG GERNE BLOGGEN VED AT KLIKKE HERUNDER:

BLOGLOVIN' FACEBOOK INSTAGRAM