Dag 3 på N 38

Så er det blevet fredag på N 38, jeg har sovet ret dårligt i nat meget uroligt. Men når man stopper med at tage så meget medicin fra den ene dag til den anden, kan man ikke forvente andet end at kroppen reagere. Det er hårdt men jeg tænker kun fremad.

Det der holder mig oppe herinde er min kæreste, han er min klippe og er der 1000 % for mig. Han besøger mig hver dag og igår da han var her, blev jeg dårlig, så jeg måtte lægge mig, men han blev her, så jeg kunne se ham da jeg var på benene igen… Det er kærlighed og jeg er dybt taknemmelig.

Dagen Idag startede med, at jeg skulle snakke med lægen og de sygeplejersker der er tilknyttet os hovedpinepatienter. Jeg har noget infektion i blodet, men de måler det igen i næste uge. Jeg håber på at kunne få et ene værelse i weekenden, da en del af de andre patienter på afdelingen tager hjem, og vi ligger tre på min stue. De er så søde dem jeg ligger sammen med, men jeg ligger længst væk fra vinduet, og jeg trænger til lys og luft.

Men ellers sker der ikke så meget før næste uge, så dagene skal bare gå og så håber jeg det bliver bedre for hver dag. Det føles som en evighed før jeg skal hjem, men jeg prøver at være så positiv som overhovedet muligt… 🙂

Nu vil jeg sove er træt helt ind i sjælen…