Cooking with parents 5 rules

Sådan kom min datter til verden ❤️

Idag er det 18 dage siden jeg fik mit kejsersnit, og at vores lille guldklump kom til verden. Mit kejsersnit var det de kalder et semi akut kejsersnit, fordi fra jeg fik beskeden om at det blev kejsersnit til hun var ude, gik der under 24 timer.

Jeg var virkelig nervøs, og mine følelser sad udenpå tøjet, og da jeg jo også er særlig sensitiv, bliver jeg enormt påvirket af mine følelse og tanker, og nogen gange kan jeg have svært ved at styre dem. Derfor var jeg ekstrem glad for at have Dino ved min side, han er virkelig min klippe, lige undtagen når jeg bliver irriteret på ham Hihi 😉 men i denne situation var han, det eneste faste holdepunkt jeg havde.

Jeg blev kørt op på operations stuen lidt i tolv, og hun var ude 12.21, det gik simpelthen så hurtigt! Oplevelsen på operations stuen var fantastisk, der var mange mennesker ca. 10 ialt læger, sygeplejerske, jordemødre, børnelæger og selvfølgelig Dino og mig. Men alle var så søde og snakkede med mig, jeg blev ret dårlig, da jeg havde fået bedøvelsen i ryggen og kastede op. Men ellers var det godt nok en vild oplevelse, at kunne mærke at der sker noget i ens mave uden egentlig rigtig at kunne mærke noget, det er ret vildt. Men lige pludselig kunne vi høre lillepigen græde, det var et meget stort øjeblik, og jeg begyndte at græde, jeg kunne simpelthen ikke forstå, at nu var hun her. Men da hun skulle tjekkes for abstinenser, blev hun kigget på af børnelægen med det samme, men Dino fik lov at klippe navlestregen, og han fik hende lige forbi mig, inden hun blev kørt op på neonatal afdelingen.

Resten af operationen var ikke helt så rar, da jeg ikke havde Dino at snakke med, så nu jeg kunne høre alt hvad der foregik, og hvad de snakkede om bag det grønne klæde. Men Dino kom tilbage til mig, jeg ved ikke hvor lang tid efter, da jeg var lidt omtåget af det hele. Men jeg blev syet sammen, og flyttet over i en seng og kørt til opvågning. Der lå jeg i nogle timer, og mens jeg lå der kom min fantastiske Doula ned til mig med lillepigen, og jeg fik hende endelig over til mig, hun fik lov at ligge hos mig en halv times tid, og så skulle hun tilbage til neonatal.

Da jeg begyndte at kunne vippe med fødderne igen og bøje benene, blev jeg kørt over på barsels afdelingen, der lå jeg en times tid tror jeg, før jeg blev kørt op i min seng til min datter.

Resten af indlæggelsen skriver jeg om en anden dag ❤️.

julianeaxen.com

FØLG GERNE BLOGGEN VED AT KLIKKE HERUNDER:

BLOGLOVIN' FACEBOOK INSTAGRAM

</div

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Cooking with parents 5 rules