Det værste der nogensinde er sket i mit liv

De sidste dage er jeg begyndt at få beskeder om alt er okay, og det forstår jeg godt. Der har været helt stille på mine sociale medier og her på bloggen i et par uger nu. Jeg har ikke kunne skrive dette indlæg før nu, da jeg havde behov for at lande i situationen, og lige få ro på mig selv igen.

Som nogle af jer nok ved har Victoria været enormt meget syg i 2017, og det blev hun også i påsken, selvom det hele startede så godt, så blev det den værste påske nogensinde.

Torsdag i påsken skete der det mest forfærdelige, jeg nogensinde har været ude for. Victoria startede med at have feber onsdag morgen, men torsdag steg feberen, og vi besluttede at tage til vagtlægen, da hun havde 40,6 i feber. Vagtlægen sagde det måtte være en virus, og vi tog hjem igen. Jeg lægger mig med Victoria og giver hende en Panodil, men indenfor et par minutter, holder hun op med at trække vejret og bliver blå. Jeg går helt i panik. Dino kommer og tager hende, og jeg får ringet 112. Jeg var helt sikker på, jeg mistede Victoria. Jeg var fuldstændig ude af den, vi fik en sygeplejerske i røret der guidede os, indtil ambulancen kom. Det tog 8 min inden de var her, det føltes som syv timer. De kunne heldigvis hurtigt konstatere, at Victoria havde haft feber kramper, og at hun var ok. Men de tog hende med i ambulancen, og hun blev indlagt.
Victoria blev tjekket igennem natten for forskellige ting, og næste morgen var feberen faldet. Vi tog hjem, men vi havde stadig pladsen på børneafdelingen, og den fik vi allerede brug for samme aften.

Victoria græd hele dagen, og kunne slet ikke finde ro, og vi kunne ikke trøste hende. Så vi tog tilbage på sygehuset fredag aften. Lægen tilså hende, og sagde hun havde smerter, da kramperne er så hårde for kroppen, og derfor fik hun noget andet smertestillende. Det hjalp. Men dagene efter var helt forfærdelige. Jeg kunne slet ikke hænge sammen. Chokket over at tro jeg mistede Victoria sidder dybt i mig. Og det har taget tid at komme hertil, hvor jeg kan skrive om det.

Nu lever jeg med skrækken for næste gang Victoria får feber, jeg er så nervøs for hun kramper igen. Men jeg har snakket med både læger og sygeplejersker, der har fortalt hvad vi skal gøre. Vi skal altid ringe 112 og så lægge hende på siden. Puha jeg ønsker ingen skal opleve det, vi har været igennem ❤.

Jeg kæmper stadig for at lande i det hele igen, jeg har fået sygdoms angst, og det fylder en del. Men heldigvis passer Dino godt på mig og hjælper alt hvad han kan. Og heldigvis har Victoria det godt igen.