En ny dag, et nyt år, en fars tanker.

Slap af det er svært at blive far…. Eller er det. Hvorfor er det egentligt så svært. Er det fordi det egentligt er svært, eller er det fordi, det samfund vi lever i lægger så stort pres på os. Vi ser hver dag billeder på facebook, instagram, snap osv osv. Og der bliver lavet artikler i det ene blad efter det andet, om hvad man skal gøre. Jeg vil give mit bud på, hvad jeg syntes er rigtigt og forkert. Hvad der er virkelighed og hvad der er opstillet.

For nogle år siden sad jeg tit på facebook og tænkte, hold nu op hvor er der mange opstillede billeder. Mest fra kvinder/piger der prøver at vise det perfekte liv. Men i dag er det vel alle. Kvinder som mænd. Og nogen gange hader jeg det, og andre gange syntes jeg det er sjovt. Men efter jeg selv har fået barn, syntes jeg virkelig ind imellem, at det billede der bliver skabt omkring at være de ”perfekte forældre”, direkte provokerer mig. Jeg har set folk der indimellem bruger næsten en hel dag for at få lavet klar til det perfekte billede til facebook. De laver det rigtige mad, tænder lys, tager det pæne tøj på, pynter børne, dækker det perfekte bord etc. etc.

Er det ikke for meget? Jeg kan såmænd godt lide folk der gør sig umage, men jeg kan også godt lide, når folk viser den rigtige side af sig selv.

For noget tid siden så jeg på go morgen Danmark, hvordan man skulle lave lækre, nemme og hurtige madpakker til de små poder, der skulle i skole. Amen altså. Det var da alletiders madpakke, men at man sætter forventninger til, at der liiiige skal være hjemme ristede nødder, bagte hjemmelavede musli/rugbrødssticks med 2 slags pesto, en almindelig og en rød osv, osv. Jeg sad da lige et øjeblik og tænkte ”gør folk virkelig det?” Og her kan jeg konkludere at, ja det er der nogen der gør. Men heldigvis er der også maaannggge, der ikke gør.

Jeg husker, da selv da jeg gik i skole, og man glad foldede sit fedtede fugtige madpapir ud. Alt imens man prøvede at skille de forskellige dufte fra hinanden. Var det ost, leverpostej og spegedreng? Hmmm, spændende var det. Især når man glad og sulten tog den første bid af sin levepostej mad, og opdagede, at det ikke var alle de ristede løg der var blevet bløde. Men enkelte faktisk knaste endnu. Og selv om rugbrødsmaden med pålægschokolade, havde taget forvandling til en chokolade mad, der smagte lidt af alt det andet man havde haft med. Ja, så viste man det var fredag.

Og man nød det. Man guffede i sig :-).

Jeg kan da godt gå med til at madpakken trængte til en opgradering, men come on.

Vi har brugt en del af juleferien på at se gamle film fra 80 erne og 90erne. Og noget vi har snakket om hver gang, er ”hvor ser det hyggeligt ud”. Jeg ved godt tiden var en anden, men var man ikke lidt mere afslappet? Var der alle de idealer, man skulle leve op til. Måske jeg bare er ved at blive gammel :(.

Og hvor vil jeg egentlig hen med alt dette? Jeg håber bare at Vicktoria bliver en god pige med hjertet på det rette sted. Jeg håber, det er muligt at navigerer hende igennem alle de her krav. Navigerer hende igennem, som en god pige, med et godt selvværd, og gode manerer.

Problemet er bare, at det er først, når det er for sent, vi ved om, vi skulle have gjort det anderledes.