Gæsteblogger Mie fra bloggen madling.dk, jeg tror måske, at flere har den tanke, at det er “easy peasy” at drive en blog. Det er det ikke.

Dagens gæsteblogger er Mie som har bloggen madling.dk. Jeg har fulgt Mie et stykke tid, og jeg synes hun er en super sej mor, og så har hun en rigtig inspirerende madblog. Mie har to børn, og hun laver børnevenlige retter, og du behøver ikke have de store madkundskaber for at kaste dig ud i disse retter, og det er jo lige mig 🙂

Hvornår startede du med at blogge? og hvad fik dig til at starte en blog?

Jeg begyndte at blogge i foråret 2013. Inden da havde jeg over længere tid haft en mappe på Facebook fyldt med madbilleder. Men på daværende tidspunkt kendte jeg næsten ikke noget til at blogge eller “blogger-verdenen”. Flere af mine venner og familie spurgte til opskrifterne som jeg havde på Facebook, og om jeg havde en madblog. Det blev begyndelsen på min madblog, da jeg i marts 2013 købte domænenavnet Madling.dk

Hvad giver det dig at blogge og bruger du meget tid på at blogge?

Det giver mig meget at blogge. Først og fremmest synes jeg, at det er sjovt, og så er det et frirum for mig. Men jeg ser det også som en form for arbejde forstået på den måde, at det er tidskrævende. Det tager tid at lave maden og at fotografere den. Dernæst skal billederne redigeres og vælges ud, og tekst og opskrift til indlægget skal renskrives. Jeg er ret kritisk, omkring det jeg selv laver, og jeg er nok også lidt svær at stille tilfreds 🙂 Mine billeder har helt sikkert udviklet sig med tiden, men jeg kunne rigtig godt tænke mig at blive bedre til at tage gode madbilleder. Jeg bliver altid glad for at få kommentarer på bloggen, Facebook og Instagram. Jeg synes det er skønt at folk har lyst til at følge med, og så er det selvfølgelig dejligt, når jeg får positiv respons på opskrifterne. Jeg har fået et par mindre pæne mails. Det tror jeg desværre ikke man kan undgå som blogger, der må man tage med at folk har en holdning til det man skriver og viser. Det synes jeg også er ok, men grænsen for mig går ved grov kritik af hvordan jeg (vi) lever vores liv og vores børn.

Hvad er din største drøm i forhold til bloggen?

Min største drøm i forhold til bloggen, er at den med tiden vokser sig større. Jeg vil naturligvis gerne dele endnu flere opskrifter, og jeg kan ikke forstille mig, at jeg på noget tidspunkt ville stoppe eller miste lysten til at lave mad. Jeg har altid haft en interesse for mad og madlavning lige siden, jeg har været barn. Jeg kunne meget godt tænke mig at kunne leve af min blog eller i alt fald have den som deltidsindtægt. Det var slet ikke min intentionen, da jeg begyndte at blogge og jeg kan stadig have lidt svært ved at sige det højt. Her i Danmark er det ikke (ikke endnu i alt fald) helt anerkendt at se på bloggere som værende et erhverv, og jeg tror måske, at flere har den tanke, at det er “easy peasy” at drive en blog. Det er det ikke. Det er tidskrævende, og det tager mange sende aftentimer og nætter, hvis man selv vil designe og sætte sig ind i den tekniske del af at have en blog – for ikke at snakke om alt det materiale som skal skrives for at bloggen ikke står stille.

Hvad er det bedste du har gjort for dig selv i livet? Og hvad er det sværeste valg du har truffet?

De spørgsmål har jeg måtte tænke længe over, og svaret bliver ikke kort. Jeg tror det bedste, jeg har gjort for mig selv i livet var at indse, at jeg ikke havde lyst til at arbejde med det, som jeg tidligere gjorde. Jeg har flere uddannelser bag mig og er også droppet ud fra en uddannelse. Jeg har haft svært ved at finde, noget som jeg virkelig brændte for, og som jeg havde lyst til at vågne op til hver eneste dag.

Både Søren og jeg har mistet familiemedlemmer som var tæt på os, og det har gjort, at jeg har tænkt meget over livet. Jeg (vi) vil ikke have en hverdag, som vi ikke er glade for. En hverdag hvor den ene dag tager den anden, og hvor der bare ventes på weekend. Derfor har vi prøvet (og prøver stadig) at skabe en hverdag, hvor vi minimerer stress og har god tid til at være en familie. Jeg har fundet det, som jeg brænder for, og det er helt sikkert mad, som jeg mener er mit “call”. Et af de sværeste valg jeg har truffet, var da jeg stoppede fra en uddannelse. Jeg var næsten halvvejs men indså, at jobbet efter uddannelsen ville slide mig ned. Jeg kan huske, at jeg sad hos en uddannelsesvejleder som sagde, at de med glæde ville tage mig tilbage, og at de var sikre på, at jeg ville vende tilbage. Det vidste jeg, at jeg ikke ville. Jeg var 100% besluttet på, at det ikke var det rigtige for mig. I stedet valgte jeg at droppe alle mine egne og andres forventninger til, hvad jeg skulle have været og ikke blev til. På det tidspunkt hvor jeg droppede ud, var min far på hospice og dødende. Jeg brugte hver eneste dag sammen med ham, min mor og bror, og det er helt klart et af de bedste valg, jeg har truffet. Min far var ligesom jeg også meget glad for mad og madlavning, og derfor har det at stå i køkkenet og kokkerere en særlig plads i mit hjerte.

Hvor ser du dig selv henne om 5 år?

I forhold til mine børn og mit familieliv, ser jeg ikke de store forandringer. Vi er glad for at bo i huset, hvor vi bor. Drengene har venner på vejen, og William er lige begyndt i skole. Jeg har altid godt kunne tænke mig at bo tæt ved vandet. Det gør vi ikke, men jeg føler at vores tilknytning til vores familie og venner, er så stor en prioritet, at jeg ikke kunne bære, at flytte fra det vi har. I forhold til bloggen laver jeg planer undervejs som mulighederne byder sig. Ikke fordi jeg ikke selv er opsøgende, for det synes jeg at jeg er. Men jeg tror ikke, at man kan forcere at få mange og nye trofaste læsere. Det tager tid at opbygge, og jeg vil bestemt give det et forsøg.