Gæsteblogger Nanna fra De Unge Mødre, ” Det har været mindre fedt at hele Danmark har skulle følge med i alle de ufede ting det sidste år”

Idag har jeg Nanna Dan Ragnhild Eliasen fra De Unge Mødre på som gæsteblogger. Nanna blev mor som 21 årig og det var ikke planlagt. Vi har fulgt Nannas op og ned ture i 2 1/2 år, nu kan du komme endnu tættere på Nanna, læs feks. om hvordan Nanna havde det med andre mennesker før De Unge Mødre.

Nanna de unge mødre

Hvilke programmer har du medvirket i? 

Jeg har medvirket i De Unge Mødre, det har jeg gjort i 2 1/2 år, og så har jeg været med i et program på Dr der hedder “Revolver” det var super sjovt at prøve! :-).

Hvad har det betydet for dig at lave reality tv?

Det har rykket mig helt vildt!! Dengang vi startede, inden vi skulle filme og langt før vi overhovedet blev vist på skærmen, synes jeg egentlig det var et lidt “grimt” program. Jeg så det aldrig, og har aldrig synes det var spændende, og jeg havde ligesom så mange andre en masse fordomme, udfra hvad jeg hørte i medierne og fra andres munde.

Det var min kæreste dengang, der opfordrede mig, da redaktionen var vildt interesserede, hvor jeg egentlig helst ville bakke ud, fordi det kunne jeg simpelthen ikke – vise mit ansigt i det program og så foran hele Danmark… NEJ TAK! Men jeg er glad for han fik mig overtalt…Jeg ville BESTEMT ikke have været den oplevelse foruden. Det gik egentlig også først op for mig, hvad jeg var gået ind til, da der en dag pludselig kørte en reklame i baggrunden, hvor jeg var med. Det var SÅ surrealistisk!! Ligesom når man ikke kan fordrage sin egen stemme på lydoptagelser eller videoer, så var det med fingrene i ørene og øjnene lukkede hehe…

Hvilke konsekvenser har det haft negativt? Hvad har det givet dig positiv?

Det har været mindre fedt at hele Danmark har skulle følge med i alle de ufede ting det sidste år, der har forgået mellem min eks kæreste og mig. At alle har en mening og en dom over en. Det er i forvejen så top ufed en periode at gå igennem, med ekstra mange følelser indover og at en masse andre så også kommer med deres domme indover, den er hård! Også fordi man ikke altid tager de helt rigtige valg, men det ser man ofte først bagefter, men når der er så mange øjne på en er det ekstra svært.

Det har rykket mig enormt meget på det personlige plan. Førhen var jeg meeega indelukket socialt. Jeg hadede at gå igennem Roskilde gågade fx., fordi jeg følte alle kiggede, pegede og snakkede om mig – altså den var helt gal i hovedet på mig hehe. Jeg var bestemt ikke særlig åben og imødekommende og jeg havde INGEN tro på mig selv. Efter og under min deltagelse I de unge mødre er jeg blevet meget åben – jeg snakker med alle jeg kan komme til… Også fordi folk selv kommer over, så man kan ikke rigtigt krybe ned i noget hul og lege “socialangst”, og så har jeg simpelthen fået enormt mange rygklappere, som har betydet enormt meget!!! Ville nok have været en del mere slået ud ellers… Det har givet mig en stor tro på, at jeg faktisk gør tingene rigtigt og ovenikøbet godt! :-).

Vil du gerne forsætte med at lave reality tv?

Synes det har været super spændende!! Og jeg vil ikke udelukke noget .. Er da også ked af at jeg er færdig med “DUM” nu, men føler også det er tiden .. Jeg har nået det jeg kunne, og jeg tror også man skal stoppe mens legen er god – og det er den nu. Kunne heller ikke rigtig forestille mig hvad det skulle være .. Kunne ikke se mig selv, i et program som var opstillet som “Paradise Hotel” .. Ville slet ikke kunne finde ud af at komme ind i noget, som ikke var min virkelighed, hvis man kan sige sådan .. “DUM” er jo vores liv, vores hjem & vores hverdag de kommer og filmer – hvor det andet fx., foregår på et hotel i Mexico .. Ikke de flestes hverdag der foregår sådan.

Har det haft nogen indflydelse på dit kærlighedsliv at lave reality tv?

Altså vil sige, jeg tror det har haft en indflydelse, fordi jeg har haft en så ældre kæreste, fordi dem der kontakter mig nu, er primært den aldersklasse … Ikke at man skal gå efter alder, meeeeen det er altså ikke fordi jeg har den store lyst og jagt efter 40+ årige.

Hvor ser du dig selv henne om 5 år?

Om 5 år, der er Nulle jo 7 år – det kan jeg slet ikke forestille mig! Men i hvert fald, jeg har jo et super fedt job nu, der virkelig får sat gang i hjernen og er alt hvad jeg interessere mig for, så der håber jeg på, at jeg stadig er og at det bare rykker derud af .. Så håber jeg på vi ellers har en skøn stabil hverdag, med ligeså meget kærlighed som vi har nu.

Nanna de unge mødre

Tusind tak til Nanna for at dele sine tanker om sin deltagelse i De Unge Mødre og lade os komme lidt tættere på hende.

Vil du følge Nanna kan du finde hende på facebook her: Nanna

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Gæsteblogger Raz indehaver af Raz Spa, "Som homo er man nærmest dømt til at elske dullegrej"