Dagens gæsteblogger er Henriette der har bloggen blondinemor.dk. Henriette blogger om livet som mor
Se næste indlæg >
Kys ikke dine børn på munden – har jeg ændret mening?
Sidste år i august måned skrev jeg indlægget Advarsel kys ikke dine børn på munden er jeg enig?, det kom der en god debat ud af, og der var ingen tvivl om, at det var et emne der virkelig delte vandende. Nu er jeg blevet mor, så har min holdning ændret sig?
Der er ingen tvivl om, at efter jeg er blevet mor, har ændret mig. Men der er også nogle holdninger/meninger som stadig er de samme, og en af dem er, at jeg stadig ikke kysser Victoria på munden. Jeg kysser hende hver dag og MANGE gange om dagen, jeg elsker at knuse og kramme hende, putte med hende og kysse hende. Men jeg har bare ikke haft behov for at kysse hende på munden. Jeg ville aldrig afvise hende, hvis hun kom og kyssede mig på munden, men jeg tror egentlig, at det kommer meget naturligt.
Husk…Jeg dømmer ikke nogen dette er min holdning ❤️.. jeg synes alle skal gøre hvad der føles rigtigt og naturligt, jeg er nemlig mega træt af kampene mellem kvinder om hvad der er rigtigt og forkert. Så her på bloggen deler jeg mine holdninger, men jeg synes altid det er interessant, hvordan andre mødre gør hjemme hos dem ❤️.
FØLG GERNE BLOGGEN VED AT KLIKKE HERUNDER:
Her er min personlige holdning: Jeg har ikke selv børn endnu, men jeg kysser begge mine forældre på munden med tantekys, når vi siger farvel til hinanden. Ja, også min far. For mig er det, det mest naturlige i verden og ikke andet end kærlighed til mine forældre. Min bror gider dog ikke det tantekys-fis 😉 Jeg kommer fra en familie hvor vi tantekysser på mund og kinder, krammer og altid husker at fortælle at vi elsker hinanden. I barndommen, når jeg kom i mine veninders hjem, var det sjældent på samme måde. Veninderne og forældrene gav hinanden et tørt kram når de sagde farvel, og jeg hørte ALDRIG deres forældre sige at de elsker dem eller omvendt. Gud hvor var og er jeg lykkelig, for vi ikke er sådan i min familie. Kys, kram og knus hinanden for dælen, i stedet for at tænke på korrekthed og seksualitet. Ens barn kan man jo aldrig elske nok, og ved ikke selv at være forskrækket, så skaber man også et barn med sunde holdninger og værdier. Min far har været i krig og min mor var vi tæt på at miste i 2002. Vi kender aldrig dagen i morgen.
Knus fra en navnesøster 🙂