Brunch Club

Medieluder!?

Jeg føler det er på tide, at jeg laver et indlæg om dette emne… Til sommer er det to år siden, jeg tog afsted på et af mit livs eventyr “Bypiger søger Bonderøve”, og derefter var jeg med i “mit publikum” og “hjælp mit hus skal sælges”. Det har været en kæmpe oplevelse at lave alle programmerne. Jeg har fået utrolig god og positiv opbakning fra mange af jer der har set programmerne. Især efter mit publikum, som gik helt tæt på mit liv, og som ikke endte helt efter hensigten, det tog mig noget tid at rejse mig igen efter dette program, men det var SÅ fantastisk at modtage flere hundrede beskeder på Facebook som alle var kærlige, forstående og støttende.

Bypiger søger bonderøve

Bypiger søger bonderøve sommeren 2012.

Efter programmet “mit publikum” fik jeg virkelig mange personlige henvendelser, hvor folk fortalte om hvad programmet havde rørt i dem og hvad deres udfordringer var, de havde gode råd og tilbød mig behandling. Dette er jeg stadig dybt taknemmelig for . Jeg ville svare ALLE der skrev til mig, det tog mig mange måneder, men alle fik et svar, det betød meget for mig, da jeg synes det var det mindste jeg kunne gøre, når folk havde brugt tid på at finde mig på facebook og havde skrevet en besked.

mit publikum

mit publikum aug. 2012

Nu sidder jeg så her 1 1/2 år efter, og der er stadig mange der skriver og følger med i mit liv og det er jeg rigtig glad for, jeg elsker jeres kommentarer og opmuntrende beskeder og mest af alt, at I virkelig kommer med gode råd og støtter mig.

Der er dog en tendens til, at hvis jeg ikke får svaret på beskeder indenfor nogle dage, kommer der ofte en aggressiv eller sur besked, jeg er blevet bedre til ikke at lade det gå ind, men det rør mig da hver gang. Det er meget ofte medieluder jeg bliver kaldt, jeg synes det er skuffende så hurtigt folk dømmer en, og de føler de kan tillade sig at svine en mere til, fordi man har valgt at stille sig frem med nogle ting offentligt. Jeg har stor respekt for folk der tør dele noget af dem selv med resten af Danmark, det kræver rigtig meget mod at stå frem. Jeg synes I skal tænke over, hvad I skriver før I sender det afsted. Måske er jeg syg eller har travlt med andre ting, men jeg lover at svare det gør jeg altid  .

Men tak fordi I er der og læser med  ? 

4 kommentarer

  • Juliane

    Kære Kim!

    Tusind tak for din fantastiske besked og dine flotte ord om mig, det betyder så meget for mig og det går lige i hjertet. Jeg er glad for at du følger med her på bloggen og synes at jeg gør det godt! TAK ♥ ♥ ♥

    Knus J

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Godaften kæreste Juliane:-)

    Det lyder utroligt, vil det virkeligt sige, at nogen skriver til dig og hvis du ikke fluks svarer, så kommer de med “tarvelige” udtalelser?

    Det må være fordi, at de kan gemme sig bag en skærm, så er det nemt at “kaste den første sten” , men meget dumt gjort, for de fleste burde jo vide, at når de peger fingre af andre, så er der altid 3 fingre der peger tilbage på en selv. (Prøv selv at pege og tæl så hvor mange fingre der peger bagud mod dig selv!)

    Nå men søde Juliane, du må ryste det af dig og lære ikke at tage andres “bræk” på dine skuldre og slet ikke at tage det ind og forurene din sjæl.
    Hold dit tempel rent! (dit tempel er dig og hele dig).
    Måske Sabrina Jensen kan være dig behjælpelig.

    Og så vil jeg da lige sige, at der er vist mange, som slet ikke kender dig eller forstår hvem du er.
    For det sidste du er, det er en Medieluder.
    Du er et godt menneske, der søger kærlighed, omsorg, harmoni.
    Du er et godt mennesker, der gerne hjælper og støtter op om andre.

    Husk: “Du er den eneste der tænker tanker i dit sind og du vil tænke dejlige, positive genopbyggelige tanker. Du er et dejligt menneske og du tiltrækker kun gode mennesker, du vil opnå dejlige ting i dit liv og omgive dig med alt det positive du selv vælger. Du værner om dig selv og holder dit tempel rent”:-)
    Husk det og gentag dette for dig selv mange gange dagligt.
    Og læs også snart nogle bøger af Louise L. Hay.

    De bedste og varmeste forårs hilsner fra Tina

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Juliane

      Kære Tina!

      Det er så dejligt at du kommentere på min blog, det sætter jeg utrolig stor pris på. Du er et fantastisk menneske og jeg er virkelig glad for at have “mødt” dig 🙂
      Jeg har læst nogle af Louise L. Hays bøger og hun er absolut fantastisk!
      Tak for dine smukke rosende ord og tak for støtten ♥

      Knus J

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • kim balle-svendsen

    Kære Julie.
    Hvor er det skægt. Har lige læst din blog. Rigtig flot skrevet. Virkelig flot du tør at stå frem. Det kræver en hvis portion styrke at gøre det med et rent hjerte imod et totalt ego baseret samfund. Jeg er venner med dig på Facebook. Husker ikke hvordan jeg blev det. Men jeg var ikke klar over før nu da jeg læste din blog at du har deltaget i de programmer. Aner slet ikke hvem du er andet end du har denne blog. Jeg ved ikke hvem du er som menneske. Men jeg ved hvem du er som væsen. Du er kærlighed. Kun kærlighed tør at stå alene i styrken af sit selv og bevæge sig på disse kanter hvorpå du ofte balancere og ofte alene. Inderst inde er følelsen af at være alene da man ikke kan bedidde sådan en styrke ved at please andre. Du er en ener.
    Velkommen ombord 🙂

    Kæmpe knus fra mig til dig.

    Med venlig hilsen Kim

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Brunch Club