En ny afhængighed

Mit daglige fiks – morgen, middag & aften

Nu har jeg gjort det – og hold nu op det føles fantastisk.

Jeg har slettet min Instagram app., og holder Instagram pause. Det er noget jeg har tænkt over i længere tid, og det sidste skub fik jeg, da jeg så Saseline i Aftenshowet hvor hun fortalte om hendes Instagram pause, og hvad det har gjort for hende.

Jeg har ikke slettet min profil, men jeg har slettet app’en fra min telefon, så jeg ikke bliver fristet til lige at gå ind og tjekke.
Instagram har været mit daglige fiks morgen – middag og aften. Jeg har fulgt med i andres liv på godt og ondt, butikker, indretning, børneopdragelse osv. alle disse ting påvirker mig både positivt men også meget negativt.
Når det kommer til indretning, bliver jeg enormt påvirket af de perfekte Instagram hjem. Det bliver en higen efter det perfekte, og hele tiden jagten på det nyeste og “rigtige” til hjemmet.
Jeg bliver fristet til at shoppe (lidt for meget), bliver i tvivl om hvordan jeg gør det som mor, fordi der findes så mange gode råd og opfordringer.

Nu har jeg været uden Instagram i fire dage, og jeg nyder det rigtig meget. Jeg øver mig i at være i MIT liv og ikke alle andres. Jeg er kommet igang med at meditere igen, læse og indretning fylder lidt mindre i min tankegang, det er så befriende.

Hvor mange gange er du på Instagram i løbet af en dag? Er du afhængig?

Nu må vi se hvor mange der læser dette indlæg, nu kan jeg ikke dele det på Instagram. Så hvis du har lyst til at dele dette mega vigtige budskab, vil jeg blive virkelig glad ❤.

Tak for dig fordi du læser med, og 2020 bliver et godt år!

4 kommentarer

  • Gitte hertz

    Jeg har også skruet ned startede i december har overvejet logge ud af de sociale medier Instagram og Facebook det stjæler meget af ens fritid
    Vh
    Gitte
    Tak for input

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kære Gitte ❤️

      Ja det gør de virkelig, jeg nyder det rigtig meget og jeg synes det er meget nemmere end jeg havde regnet med.
      Held og lykke – jeg hepper på dig ❤️

      Knus Juliane

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina

    God idé Juliane 🙂
    Pause er sundt.
    Jeg har slet ikke insta, men bruger meget tid på Bloglovin.
    Mange holder pause fra de sociale medier i år og det er fornuftigt.
    Jeg har selv skåret mere ned.
    Held og lykke og nyd frirummet:-)
    God weekend til du, gemalen og nuserpigen 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tak søde Tina ❤️

      Jeg nyder pausen rigtig meget, og har ikke travlt med at komme tilbage.

      Håber du har det godt.

      Knus Juliane

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En ny afhængighed